Gammeldags æblekage (Vegansk)

Min fødselsberetning med Malou:

Fredag den 17 August:
Klokken 09:30 begyndte mine lændesmerter. De var meget milde og slet ikke noget man ikke kunne holde ud. Det var lidt ligesom milde menstruationssmerter. Hele dagen igennem havde jeg milde menstruationssmerter, men ikke noget vi tænkte over. Vi brugte egentlig bare dagen på at slappe af og lave æblekage.
Klokken 19:30 kunne jeg pludselig mærke, at der altså var noget der løb ud af mig og at jeg altså skulle ud og tørre mig NU! Det viste sig at være slimproppen, som var gået. Der blev ved med at sive noget og til sidst ringede vi til fødegangen, da vi begyndte at have en lettere mistanke om vandafgang og ikke kun slimproppen. Vi kom til tjek på sygehuset omkring klokken 22:00 og her fik vi kørt hjertelydskurve og jeg blev tjekket. Jeg var på det tidspunkt 2cm åben. Jeg kunne mærke mine plukveer tydeligere og tydeligere, jo længere tid der gik. Dog var de ikke ret smertefulde, men kunne kun mærkes og ses helt tydeligt. Malous puls var ret høj som altid, så derfor valgte de at køre en lidt længere hjertelydskurve, for at tjekke at alt var fint, da jeg heller ikke rigtigt mærkede hende. Pulsen faldt faktisk ikke og af en eller anden mærkelig grund, som vi stadig ikke forstår, valgte de alligevel at sende os hjem cirka 23:45.

Lørdag den 18 August:
Da klokken slår 00:00 og vi næsten er hjemme fra fødegangen, begynder mine plukveer at gøre mere ondt og udvikle sig til veer. Der begynder også at komme gammelt blod ud. Jeg tog et bind på og vi lagde os, for at forsøge at sove. Det lykkedes dog ikke, for smerterne blev bare værre og værre i løbet af natten. Det føltes som om, at mine hofter blev revet fra hinanden imens rygsøjlen og livmoderen blev rykket i. Jeg fik engang imellem lukket et øje imellem mine veer, men vågnede straks når der kom en ve. Klokken 06 forsøgte vi at se hvor lang tid veerne varede, og de varede kun 25 sekunder. Veerne tog en smule til de kommende timer og omkring klokken 10:15 varede mine veer imellem 40 og 50 sekunder og der var 6-8 minutter imellem dem. Jeg havde på det her tidspunkt så ondt, at jeg begyndte at vride mig når mine veer kom. Klokken 13 lagde jeg mig i vores badekar og fyldte det op med varmt vand. Det hjalp en smule, men slet ikke nok. Vi ringede til fødegangen, da jeg fortsat ikke havde mærket liv, og fordi jeg begyndte at bløde friskt blod og så fordi jeg simpelthen havde så ondt. De kunne ingenting gøre. Klokken 15:30 havde mine veer ikke taget til siden klokken 10:15 og jeg havde nær opgivet nogensinde at føde. Jeg brød sammen i smerter klokken 16:00 og jeg græd hver gang der kom en ve efterfølgende. Klokken 17:40 ringede vi til fødegangen og forklarede, at jeg simpelthen ikke kunne mere. De grinte lidt og sagde at jeg da kunne komme ind og få en sovecocktail, så jeg kunne få noget søvn, for jeg ville da ihvertfald ALDRIG gå i aktiv fødsel før jeg havde fået noget søvn. Klokken 18:40 ankommer vi til sygehuset og imellem klokken 19:00 – 19:15 bliver jeg tjekket og jeg er pludselig 6cm åben. Jordemoderen var ret imponeret over, at jeg havde åbnet mig så meget derhjemme og roste os for vores gode arbejde med veerne. Vi ringer kort efter til min far, som kører ud til os med alle vores ting, for vi havde kun taget min taske med. Vi regnede jo med bare at skulle have nogle piller og så ellers bare hjem at sove, men pludselig var jeg altså i aktiv fødsel, og jeg nåede aldrig at få sovecocktailen. Da min far var taget hjem, blev jeg lagt på en briks for at køre en hjertelydskurve, fordi jeg stadig ikke havde mærket så meget liv. Vi aftalte med jordemoderen, at når der var blevet kørt hjertelydskurve i 30 minutter, kunne jeg komme i badekar som smertelindring, for jeg ønskede kun naturlig smertelindring. Jeg nåede dog aldrig at komme i badekar, for da klokken var 19:48 gik mit vand midt i en ve. Vandet var HELT grønt, så Malou fik en elektrode på hovedet og jeg fik en på låret. Da vandet gik tog mine veer kraftigt til. Jeg havde 3 veer på 10 minutter og jeg havde helt forfærdeligt ondt. Jeg lagde bare og græd, fordi jeg havde så ondt og ikke måtte gå rundt og bevæge mig, fordi vi begge havde elektroder på. Jeg kunne bedst holde mine veer ud ved at bevæge mig rundt og ved at få massage på hofterne og lænden af Nicolai, men det var der jo pludselig ikke længere mulighed for. Jeg fik lattergas, og det er ærligt det værste jeg nogensinde har takket ja til. Min krop blev sat helt ud af spil og jeg kunne overhovedet ikke bevæge mig, da min krop blev fuldstændigt slap. Jeg kunne dog tænke helt klart, det var bare min krop der ikke fungerede. Jeg var ved at falde ned af briksen flere gange, så Nicolai måtte gribe mig. De tog så lattergassen fra mig og gav mig ilt istedet for, for jeg glemte at trække vejret selv fordi hele min krop var så slap. Nicolai holdt ilten, for jeg havde stadig ingen kræfter. Kort efter begyndte mine presseveer og da jeg fik presseveer, kom mine kræfter pludselig tilbage og min krop var helt normal igen. Vildt mærkeligt hvordan kroppen fra det ene sekund til det andet kan blive helt normal igen. Mine presseveer var dog virkelig dårlige, og jeg brugte 4-5 presseveer på at presse næsten hele hovedet ud. Da der var et lille stykke hoved tilbage, fik jeg den første gode presseve og på den ve fik jeg presset det sidste af hendes hoved og hele kroppen ud. Klokken 20:27, kun 39 minutter efter vandet gik, blev den smukkeste lille pige født. Nicolai tog imod hende og både Nicolai og jeg græd, vi var så lykkelige og hun er jo bare helt perfekt. Da vi havde lagt lidt blev moderkagen født og hendes navlestreng blev klippet af Nicolai. Jeg var meget heldig og bristede faktisk ikke. Jeg fik meget få sting pga meget små hudafskrabninger, som jeg dog aldrig har mærket til, men jeg fik heldigvis ingen flænger eller andet alvorligt, som var det jeg havde frygtet mest. Da jeg var blevet syet, gik jordemoderen og vi lå med hende alene i lidt over en halv time og hyggede. En magisk tid som jeg aldrig vil bytte for noget i hele verden♡.
På trods af 20 timers veer, grønt fostervand og lattergas vil jeg alligevel mene, at jeg havde en drømmefødsel. Jeg er så taknemmelig for min fødselsoplevelse uden komplikationer og bristninger♡

Første gang hun kom op på mit bryst♡
 Da hun blev lagt til for første gang♡Da hun havde fået lavet børneundersøgelse hyggede Nicolai sig med hende, og her tog hun for første gang fat i hans finger♡Første morgen med hende på barselshotellet. Hun sov hele 5 timer og vi sov 4 timer, for vi vågnede en time før hende og så lagde vi bare og stirrede på hende i en time.1 uge gammel♡

Ude at handle stort ind for første gang. Hun sover hver gang hun kører bil, hun ligger åbenbart virkelig godt i sin autostol♡

Første gang hun var i bad var sammen med farmand og hun elskede det virkelig. Hun er en rigtig vandhund præcis ligesom sine forældre♡Hun sov i fars arme da hun var i bad for første gang♡

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gammeldags æblekage (Vegansk)